Jordskælv og efterfølgende tsunami i Japan
Til Forsiden

Fredag d. 11. marts 2011 kl. 14:46:23 (5:46:23 dansk tid) udløses et jordskælv med en styrke på 8,9 på richterskalaen (senere opgraderet til 9,0) i 24,4 km's dybde, 130 km fra den japanske østkyst ud for byen Sendai.

Epicentret er 178 km fra Fukushima og 373 km fra Tokyo.


Tsunami observations bøje.

For at forbedre sikkerheden for kystbefolkningerne i de områder hvor der kan forekomme jordskælv, er der etableret et varslingssystem der benytter sig at små bøjer der er placeret ud for kysterne.

Disse er kædet sammen i et internationalt varslingssystem via National Data Buoy Center.

Her ses tsunami-data advarsel sendt fra observationsbøje 21413.


(klik på billedet for at se det i stor størrelse).

En lille time senere rammes først Sendai af en op til 10 m høj flodbølge og kl. 15:45, 59 min. efter jordskælvet, atomkraftværkerne i Fukushima.

De japanske kernekraftværker lukker automatisk ned i forbindelse med større jordskælv, for at minimerer et eventuelt radioaktivt udslip som følge af brud på kølesystem og lignende. Dette skete også d. 11. marts. I det samme startes nogle diseldrevne nødgeneratorer op som skal producerer strøm til fortsat at køle reaktoren. Dette er altafgørende da reaktoren indeholder enorme mængder restvarme og fortsat vil producerer varme længe efter at reaktoren er "lukket ned". Køles den ikke stiger temperaturen så meget at der sker en nedsmeltning af brændslet med fare for at reaktorindeslutningen smelter eller springer i stykker.


Helikopter billede taget af byen Sendai efter tsunamien har ramt.

Da tsunamien rammer Fukushima sættes de diseldrevne el-generatorer ud af kraft og temperatururen og trykket i de berørte reaktorer begynder at stige.

 

De japanske A-kraft værker

Forskellige typer af atomkraftværker

I kernekraftværker skelnes der mellem letvands- og tungtvands- reaktorer.

I en letvandsreaktor anvendes vand som moderator (det stof der skal være med til at bremse hurtige neutroner).

I en tungtvandsreaktor anvendes tungt vand (tungt vand består, ligesom let vand, af 1 ilt-atom der er bundet sammen med 2 brint-atomer. Forskellen er at der på de to brint-atomer i tungt vand sidder en ekstra neutron) og som varmetransportør og et andet stof som moderator til nedbremsning af de hurtige neutroner. Det modererende stof kan f.eks være grafit - kulstof (som i Tjernobyl).

Alle Japanske A-værker er af letvandstypen.

Værker med problemer i forbindelse med jordskælvet

Letvandsreaktorer opdeles i kog-vands-reaktor (BWR - boiling water reaktor, som på det nu lukkede Barsebëk) og tryk-vands-reaktor (PWR - preassure water reaktor).

Fukushima I-værket (6 reaktorer), ejet af Tokyo Electric Power Co. (TEPCO) er tre af seks reaktorer i drift. De lukker automatisk ned for kædereaktionerne, da jordskælvet rammer.

Fukushima II-værket (4 reaktorer), ejet af Tokyo Electric Power Co. (TEPCO) mistes en del af kølevandet i forbindelse med katastrofen og en medarbejder dør i forbindelse med arbejdet på at få kølingen genetableret.

Forskellen på de to typer letvandsreaktorer er at man i kog-vands reaktoren har højtryksdamp i toppen af reaktortanken der ledes videre til varmeveksleren, i modsætning til trykvandsreaktoren hvor det er meget varmt vand under højt tryk der ledes til varmeveksleren.

Illustrationerne er hentet på elforsynings selskabet Chuba Electric Power's hjemmeside. http://www.chuden.co.jp/english/initiatives/eini_nuclearpower/enuc_nuclearpowerworks/enuc_nuclearreactor/index.html?ceid=ul_me

 

Hvordan ser Richterskalaen ud?

Richterskalaen er udformet logaritmisk, hvilket vil sige, at hvert trin angiver en styrke, der er 10 gange kraftigere end det foregående. Et Richtertal på 5 angiver således en rystelse, der er 10 gange kraftigere end én på 4 og 100 gange kraftigere end én på 3.
Skalaen omtales ofte som den åbne Richterskala, fordi den ikke opererer med nogen øvre grænse. Skalaen ser således ud:Richterskalaen
Størrelse   Beskrivelse
1,0 - 3,0   Mærkes ikke af mennesker.
3,0 - 3,9   Mærkes af folk i hvile. Lamper begynder at svinge.
4,0 - 4,9   Man mærker en tydelig dirren. Vinduer klirrer, vand skvulper over, åbne døre svinger.
5,0 - 5,9   Det er vanskeligt at stå oprejst. Glas og porcelæn knuses, svage mure slår revner, løse mursten falder ned, der dannes bølger på søer.
6,0 - 6,9   Mure styrter sammen, høje bygninger vælter, tykke grene knækker, svage bygninger skubbes af fundamentet, rørledninger knækker, jorden slår revner.
7,0 -        Jordskred, broer bryder sammen, dæmninger og diger beskadiges. Få bygninger bliver stående, store revner i jorden, jernbanespor bøjes. Total ødelæggelse.

Kilde: Faktalinket "Jordskælv" af bibliotekar Richard Juhre.

Ulykken - kronologisk

Tidspunkt / klokken Blok 1 Blok 1 Blok 1 Blok 1 Blok 1 Blok 1
Fredag d. 11. marts 2011 kl. 14:46:23